Jan Maagaard
Født: 14-12-1945 i Odense

Biografi
Jan Maagaard er søn af afdelingschef Erik Maagaard Hansen og hustru bogholder Edith Grethe Maagaard Hansen, født Smidt. Han begyndte som skuespiller og instruktør i 1960ernes gruppeteater. Han blev uddannet som instruktør i USA og har siden arbejdet på de fleste danske teatre med såvel dramatik, musicals, opera og ballet. Blandt de forestillinger han har instrueret på Det Kongelige Teater er "Sorg klæder Elektra" i 1991, "Sælsomt mellemspil" i 1999 og "Peer Gynt" i 2001. Derudover har han bl.a. iscenesat "Det var en lørdag aften" på Rialto Teatret. I mange år har han også instrueret i Tyskland og Sverige og har været kunstnerisk leder for Stora Klara ved Stockholms Stadsteater 1988-91. Fra 1996 til 2001 var han viceskuespilchef på Det Kongelige Teater. Jan Maagaard blev den 6. juli 1974 gift med skribent Sigridur Kristin Bjarnadottir (29-05-1948). Ægteskabet blev opløst i 1977.


Har arbejdet med følgende 2 film:
Dagens Donna (1990)Konsulent
Afgrunden (2004)Instruktion assistent