Anders Laursen
Født: 11-4-1949

Biografi
Anders Laursen, musiker, begyndte som 18-årig sin karriere som musiker og har gennem årene spillet med orkestre som Sylvester & Svalerne, Second Line Funcomagic, Los Originales og Orion Brass Band. Udover musikken er han uddannet som civilingeniør og arbejdede som sådan i en periode i Handelsministeriet. I 1981 blev han dog fuldtidsmusiker og fik hurtigt diverse faglige tillidsposter. I 1990 blev han formand for Copenhagen Jazz Festival og har siden 1992 været formand for Dansk Musiker Forbund, som er en landsorganisation, der arbejder for musikeres, musikunderviseres, sangeres og musikteknikeres interesser. Desuden har han haft fremtrædende bestyrelsesposter i organisationer som Copy-Dan, Gramex, ROSA og Statens Musikråd. I en årrække var han tillige formand for Kunstrådets Repræsentantskab og har bl.a. været med til at udarbejde rapporten vedrørende ”Styrkelse af den rytmiske musik”. Hans karriere som filmskuespiller består af en mindre rolle i Clausen & Petersen-filmen "Rocking Silver" fra 1983.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Rocking silver (1983)Musiker