Ina-Miriam Rosenbaum
Født: 11-6-1959 i København

Billede af Ina-Miriam Rosenbaum
Biografi
Ina-Miriam Rosenbaum, skuespiller, instruktør og teaterleder, der er datter af entertaineren Simon Rosenbaum og hustru regnskabsassistent Herdis Rosenbaum (født Feder) (død 2016), medvirkede sammen med søsteren Pia Rosenbaum ved det danske Melodi Grand Prix i 1979 med sangen "Smil over Strøget". Hun blev uddannet på Statens Teaterskole i 1982 og debuterede samme år i rollen som Anker Jørgensen i Fredericia Revyen. Siden har hun især medvirket i revyer og i cabaret. Hun var i fem somre med i Hjørring-Revyen og blev i 2000 kåret som "Årets Revykunstner". I 2009 er hun aktiv på scenen i Kolding Revyen, hvor hun tillige er instruktør og kunstnerisk leder. I 2001 modtog hun en Reumert for soloforestillingen "Ind til Benet - et livstykke" på Café Liva. Hun har udover medvirken i revy og cabaret også haft roller indenfor såvel det seriøse som det lettere repertoire. I 1992 havde hun rollen som Angelique i "Den indbildt syge" på Det Kongelige Teater og hun medvirkede i parodifarcen "Svend, Knud og Valdemar" på Privatteatret. Ina-Miriam Rosenbaun har desuden været instruktør for forestillinger på forskellige teatre bl.a. Det Kongelige Teater, Aarhus Teater og Aalborg Teater. Hun instruerede "Peter Pan" på Vendsyssel Teater i 2001 og "Klokkeren fra Notre Dame" på Folketeatret i 2004. I årene fra 1993 til 2000 var hun leder af den dramatiske uddannelse på Operaakademiet. Udover arbejdet som skuespiller og instruktør sidder hun i en række fonde og udvalg, herunder Kunstrådets Scenekunstudvalg og Dansk Skuespiller Forbunds bestyrelse. Ina-Miriam Rosenbaum danner par med musiker og kropsterapeut Michael Andersen.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Snøvsen (1992)Sanger

Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
Madsen & CoInstruktion

Har arbejdet med følgende 8 revyer:
Hjørring-Revyen (2003)Instruktion
Kolding Sommer Revy (2008)Instruktion
10 år på bagen (2009)Instruktion
Hjørring-Revyen (2011)Instruktion
Hjørring-Revyen (2012)Instruktion
Hjørring-Revyen (2013)Instruktion
Vejle Revyen - lige om hjørnet (2017)Instruktion
Vejle Revyen - med vinden i ryggen (2018)Instruktion

Priser:
Revyernes Revy (2000)

Link til yderligere info:
http://imrosenbaum.dk/