BiografiHolger Vistisen, skuespiller, debuterede som 5-årig i filmen "Plat eller krone". Han havde ingen skuespilleruddannelse. I 1958 spillede han 3. Apotekersvend i "Apotekeren" og Kejser Franz I i "Et nodeblad" i Operaen på Charlottenborg og var korherre i "Kvindernes oprør" på Det Ny Scala. I 1960 var han korherre og den store, udsmidende Bartender i "My Fair Lady" både på Falkoner Centret og Det Ny Scala og fortsatte dèr i "Ina, min engel" som Ejeren af dansesalonen i 61. På Avenyteatret spillede han Betjent i "da´r egge nå´d ve´nå´d" i 62, og samme år var han med i "West Side Story" (på engelsk) på Falkoner Centret. Han var igen betjent i "Sextase" hos
Stig Lommer på ABC-teatret i 1963/64. Senere havde han roller på Ungdommens Teater og Boldhusteatret. Han var skuespiller og company manager ved opførelsen af "Hair" i Cirkusbygningen i 1971 og var på turné i Norge, Sverige og Danmark. Endvidere var Holger Vistisen produktionsassistent på "Jesus Christ Superstar". Senere har han bl.a. spillet på ABC-Teatret, Amager-Scenen og Nørrebros Teater. Han medvirkede i utallige biroller på film bl.a. i "Kispus", "Fem mand og Rosa", "Midt i en jazztid", "Mazurka på sengekanten" og "Oktoberdage". På TV har han haft roller fx. i "Bella", "Pelsen", "Frieriet" og "Dr. Knock", "En by i provinsen", "Matador" og "Krøniken". Han havde også en filmrolle i Norge i 1986 som Morken i "Orions belt", der foregik ved Svalbard. Holger Vistisen blev efter en skilsmisse gift den 24. marts 1956 på Gentofte Rådhus med smørrebrødsjomfru Lissy Helen Nylykke (f. 22-08-1932)