Regner Grasten
Født: 1-4-1956 i Frederiksberg

Biografi
Regner Grasten, filmproducent, er søn af journalist og manuskriptforfatter Bent Grasten (død 2004) og hustru instruktør og kunstmaler Kirsten Stenbæk (død 1994). Han blev student fra Frederiksberg Gymnasium og studerede derefter fransk og filmvidenskab ved Københavns Universitet, men afbrød studiet. Han grundlagde reprisebiografen Klaptræet og senere Regner Grasten Film sammen med sin hustru. Siden 1987 har han stået bag nogle af de mest sete mainstream-genrefilm i Danmark. Hans selskab har solgt mere end 6 mio. billetter til 22 film, heraf succeser som "Krummerne", "Det forsømte forår" (1993), "Kun en pige" (1995),ungdoms- og familiefilmene "Kærlighed ved første hik" (1999) og dens efterfølgere (2001 og 2003), "Familien Gregersen", "Askepop - the movie", "Bølle-Bob og Smukke Sally" og "Rich Kids". Regner Grasten oplevede dog svigtende interesse fra publikum til det ambitiøse tidsbillede Familien Gregersen (2004) efter Christian Kampmanns romaner. Udover sit virke som filmproducent arbejder Regner Grasten som manuskriptforfatter under pseudonymet Torvald Lervad. Under dette navn er han krediteret for manuskripter til filmene "Sunes familie", "Bob bob Bølle Bob - Alletiders helt" og "Hvidsten Gruppen" samt julekalenderen "Brødrene Mortensens jul". Regner Grasten blev den 13. august 1983 gift med sygeplejerske Tove Lervad Grasten, født Andersen (f. 30-04-1958).


Har arbejdet med følgende 38 film:
Walter og Carlo - op på fars hat (1985)PR
Walter og Carlo - Yes det er far (1986)PR
Kampen om den røde ko (1987)PR, Producent
Elvis Hansen - en samfundshjælper (1988)Producent, Ide
En afgrund af frihed (1989)Produktion
Den røde tråd (1989)Ide, Produktion
Bananen - skræl den før din nabo (1990)Manuskript, Produktion, Instruktion
Krummerne (1991)Produktion
Krummerne 2 - Stakkels Krumme (1992)Produktion
Det forsømte forår (1993)Produktion
Krummerne 3 - Fars gode idé (1994)Produktion
Kun en pige (1995)Producer
Sidste time (1995)Producent
Mørkeleg (1996)Producent
Sunes familie (1997)Produktion, Manuskript
Anja og Viktor - Kærlighed ved første hik (1999)Produktion
Anja og Viktor - Kærlighed ved første hik 2 (2001)Producer
Bertram og Co. (2002)Manuskript, Producer
Askepop - the movie (2003)Manuskript, Producent
Anja efter Viktor (2003)Producer, Manuskript, Producent
Familien Gregersen (2004)Produktion
Bølle Bob og Smukke Sally (2005)Produktion, Executive Producer
Krummerne - så er det jul igen (2006)Postproduktion, Produktion
Anja og Viktor - Brændende kærlighed (2007)Produktion, Producer
Rich Kids (2007)Producer
Anja og Viktor - i medgang og modgang (2008)Producer, Manuskript
Winnie og Karina går til filmen (2009)Manuskript, Produktion
Bob bob Bølle Bob - Alletiders helt (2010)Executive Producer, Manuskript
Hvidsten Gruppen (2012)Produktion, Manuskript
Tarok (2013)Producer, Manuskript, Historie
Krummerne - alt på spil (2014)Producer
Villads fra Valby (2015)Produktion
En, to, tre - nu! (2016)Producer, Manuskript
Kidnapning - 2017 (2017)Manuskript konsulent, Producer
Team Albert (2018)Producer
Krummerne - det er svært at være 11 år (2021)Manuskript
Hvidstengruppen - De efterladte (2021)Manuskript
Den, der lever stille (2023)Producer

Har arbejdet med følgende 2 julekalendere:
Krummernes jul (1996,2001,2024)Producent
Brødrene Mortensens jul (1998,2002,2021)Producent, Drejebog, Manuskript

Bøger om Regner Grasten:
Mig og Regner Grasten af Martin Schmidt