Helle Ryslinge
Født: 10-1-1944 i København

Billede af Helle Ryslinge
Biografi
Helle Ryslinge, filminstruktør, manuskriptforfatter, skuespiller og yogalærer, er bedst kendt som filminstruktør. Hun blev oprindeligt uddannet som folkeskolelærer og var ansat på to forskellige skoler inden hun begyndte at spille folkemusik og blev komponist og skuespiller på Jomfru Ane Teatret i Aalborg. I 1970erne var hun et fremtrædende medlem af teatergruppen Solvognen og medvirkede i film som "Pigen og drømmeslottet", "Prins Piwi", "Gangsterens lærling", "Veronicas svededug", "Achilleshælen er mit våben" og "Belladonna". I 1974 havde hun også titelrollen i et tv-stykke "Blomster til Mona", hvor hun spillede en enlig mor i krise. Sammen med Anne Marie Helger skabte hun i starten af 1980erne kønsrollerevyen "Dameattraktioner". Op gennem 1980erne koncentrerede hun sig mest om at skrive og instruere sine egne film. I 1986 skrev og instruerede hun "Flamberede hjerter" og lavede siden "Sirup" i 1990 og "Carlo & Ester" i 1994. Hun var instruktør, medforfatter og medvirkende i kortfilmen "Ølaben" fra 1996. I 2003 var hun bl.a. både manuskriptforfatter, instruktør og medvirkende i dokumentarfilmen "Larger than Life". Helle Ryslinge fik en Robert for bedste birolle i "Lykken er en underlig fisk". Hun er gift med Tom Nagel Rasmussen.


Har arbejdet med følgende 7 film:
Prins Piwi (1974)Sanger
Kniven i hjertet (1981)Musik
Koks i kulissen (1983)Musik, Manuskript
Flamberede hjerter (1986)Manuskript, Instruktion
Sirup (1990)Instruktion, Manuskript
Carlo og Ester (1994)Manuskript, Instruktion
Halalabad Blues (2002)Instruktion, Manuskript

Link til yderligere info:
http://www.virusfilm.dk