Allan De Waal
Født: 19-3-1938 i Frederiksberg
Død: 5-12-2012
Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro (fællesgrav)

Biografi
Allan de Waal var søn af direktør Paul Harry de Waal (20-02-1910 - 1994) og hustru Else Schwedler (03-11-1910 - 12-11-1986). Han blev uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole. Men en lige så vigtig uddannelse fik han da han blev en del af Poul Gernes Eks-Skolen. Udover at være arkitekt var Allan de Waal forfatter, journalist, filminstruktør og TV-producer. I flere bøger og siden 1963 som medarbejder ved dagbladet Information udfoldede han sin arkitekturkritik. I den forbindelse modtog han flere hædersbevisninger, Arkitekturprisen, Statens Kunstfonds tre-årige stipendium og PH-prisen. I næsten 15 år var han programmedarbejder ved Danmarks Radio og var redaktør på "Blå mandag" og "Ugerevyen". Allan de Waal arbejdede desuden med film fra 1962 og med video og udstillinger. Han var gift med lærer Hellen Hooge Hansen og far til trommeslageren Emil de Waal.


Har arbejdet med følgende 2 film:
Weekend (1962)Instruktion assistent
To (1964)Instruktion assistent