Jens Korse
Født: 11-10-1966
Biografi
Jens Korse, journalist og manuskriptforfatter, blev student fra Helsingør Gymnasium i 1986 og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1996. Han var i praktik på Det Fri Aktuelt, hvor han senere blev ansat som redaktionssekretær. Allerede før sin afsluttende eksamen på journalisthøjskolen blev han engageret af Lars Le Dous og Oliver Zahle til radiosatiren Selvsving. Forinden havde han stiftet bekendtskab med satiregenren som medvirkende i Onkel Dum & Bananerne, der var aktiv fra 1985 til 1991. Jens Korse har siden helliget sig satiren. I 2007 var han manuskriptforfatter på tv-serien Max.