Laura Illeborg
Født: 8-1-1969 i København
Død: 2-10-2024
Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro
Biografi
Anne Laura Illeborg, sangerinde, sangskriver og sygeplejerske, var datter af historiker Steen Illeborg og ordblinde-institutleder Kristin Dahl Illeborg. Hun voksede op på Nørrebro i København sammen med sin mor og lillebror Jakob Illeborg. Hun begyndte sin musikalske karriere i gruppen Sold Out, der bl.a. bestod af hendes lillebror samt satirikeren Oliver Zahle. Laura Illeborg udkom med sit første studiealbum "Lyv Mig Natten Lys" i 1996, som blev positivt modtaget af de danske anmeldere. Det samme gjaldt efterfølgeren "Sværger og Lover" fra 1998. Hendes største kommercielle succes fik hun med albummet "Lidt In Love" i 2002. Titelsangen er blevet anvendt som soundtrack i flere spillefilm, heriblandt "Oh Happy Day", "En Kort En Lang" og "Bytte Bytte Baby". Hun blev desuden kendt for hits som "Huller i luften" og "Syv andre sange". Laura Illeborg uddannede sig til sygeplejerske i 2006, hvorefter hun i en årrække arbejdede på Obstetrisk afdeling på Rigshospitalet og dernæst hos en praktiserende læge på en privatklinik i Lyngby. I 2018 udkom albummet "Det Går Tit Godt" og i 2020 ""Exitstrategi". Disse albums affødte tre landsdækkende turnéer i henholdsvis 2019, 2020 og 2022. Hun blev i 2004 gift med kreativ direktør, journalist og forhenværende forlagsredaktør Jakob Kvist (f. 04-01-1964). Laura Illeborg faldt om midt under en sensommerkoncert på Strandgaarden i Tisvilde ramt af en hjerneblødning.