Biografi
Bertha Amalie Skram (født Alver), norsk forfatterinde og dramatiker, var datter af købmand Mons Monsen Alver (1819-1898) og Ingeborg Lovise Sivertsen (1821 - 1908). Hun blev allerede som 18-årig i 1864 gift med en 9 år ældre skibsfører Müller. Efter 13 år i et ulykkeligt ægteskab, hvor parret nåede at få to sønner, Jacob og skuespilleren Ludvig Müller, søgte Amalie Skram skilsmisse og flyttede til Oslo. Hun begyndte her at skrive, og blev den 3. april 1884 borgerligt gift i København med den danske forfatter Erik Skram, med hvem hun skrev den beske komedie "Fjældmennesker". I 1884 flyttede hun til København. I ægteskabet med Erik Skram fik hun datteren Johanne. At kombinere familielivet og forfatterskabet blev så svært for Amalie Skram, at hun i perioder led af psykiske problemer og til sidst lod sig indlægge på sindssygehospitalet Skt. Hans. Det psykiatriske kvindesyn tog hun i 1895 under behandling i de selvbiografiske romaner "Professor Hieronymus" og "På St. Jørgen", der i Kirsten Thorups tv-dramatisering "Else Kant" blev et indlæg i den ny kvindefrigørelse. I 1899 blev hun atter skilt. Hun er gravlagt på Bispebjerg Kirkegård. I 1927 blev hendes grav slettet, og asken flyttet til en fællesgrav, hvor der i dag er opstillet et mindesmærke for hende.