BiografiCamilla Hammerich er datter af forfatteren Paul Hammerich og blev kendt første gang da hun som 15-årig gymnasieelev fik rollen som Regitze Varnæs i TV-serien "Matador". Hun er uddannet som producerassistent i Danmarks Radio og arbejdede der i 13 år, hvor hun bl.a. var producer på TV-serien "Taxa". I 1999 kom hun til TV 2, hvor hun først kørte parløb med Adam Price i spidsen for dramaafdelingen og fra 2001 til 2007 var dramaredaktør. I 2007 vendte hun tilbage til Danmarks Radio for at arbejde som producent. Undervejs i karrieren har Camilla Hammerich forestået produktionen her i Danmark af den store tv-serie "Hotellet", som hun også medvirkede i. Hun har desuden medvirket i serier som "Forsvar", "Jesus og Josefine" og politiserien "Anna Pihl". Camilla Hammerich har også undervist i tv-produktion, bl.a. på Filmskolen, og hun har selv erfaring fra arbejdet med spillefilm, blandt andet som produktionschef på
Erik Clausens "Slip hestene løs" fra 2000. Hun er gift med rockmusikeren Jacob Binzer.