Martin Voola Bak
Født: 11-4-1978 i København

Biografi
Martin Voola Bak gik i en vuggestue tæt på Nordisk Film, hvor han blev udset til en børnerolle i tv-serien "Matador". Han var i første omgang Agnes og Lauritz Jensens ældste søn Aksel i seriens afsnit 12 og senere den yngste søn Knud i seriens afsnit 15. Han arbejdede omkring år 2000 som runner dels på filmen "Juliane" og dels på kortfilmen "Manden med tubaen" og tv-serien "Kissmeyer Basic". Desuden var han et par år senere camera-assistent på tv-programmerne "Rock'n Royal" og "Robbie Williams live i Horsens". Martin Voola Bak er uddannet som cand.mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet. I de senere år har han arbejdet som tour manager for forskellige bands og er nu souschef på spillestedet Forbrændingen i Albertslund.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Juliane (2000)Runner