Biografi
Kjeld Simonsen gik på katedralskolen i Aalborg, hvor man allerede i skoletiden lagde mærke til hans tegnetalent. En Mickey Mouse-film virkede i 1933 så overvældende og inspirerende på ham, at han på stedet besluttede sig for at blive filmtegner (animator). Nogle år efter blev han elev på Graham Lokeys Reklamebureau, hvor han i tre år lærte om reklametegning og annonceteknik. Efter læretiden tog han til København, hvor det lykkedes ham at blive elev hos Nordisk Films Kompagni A/S. Med direktør Holger Brøndums hjælp blev han ansat i datidens eneste "rigtige" tegnefilmfirma "Vepro". Det viste sig dog snart, at der ikke var konstant arbejde - så Kjeld Simonsen skaffede sig derfor forskelligt freelancing tegnearbej­de - dels hvad han selv kunne opdrive af reklame­tegnefilm - og dels illustrations- og reklametegnings­opgaver. Ind imellem tegnede han også tegneseri­er og billed­bøger for Per Carlsen og dennes Presse- og Illu­strations Bureau. Han tegnede blandt andet illustrationer til børnebogen "Mads, Mogens og Mikkel", illustrerede nogle digte af Harald H. Lund til Familie Journalen og for Sylvester Hvids Reklame­bureau tegnede han plakater, skilte og annoncer og lavede nogle enkelte reklametegnefilm. Under besættelsen lykkedes det ham som freelancer at få forskellige reklametegnefilm at lave, bl.a. "Det galante Pindsvin", som reklamerede for Ilka Barber­creme, og en for Boghandlernes Sammenslutning "Huset med det grønne træ", som reklamerede for forfatteren Kelvin Lindemanns dengang landskendte roman af samme navn. I sommeren 1943 tegnede han reklamefilmen "Jubilarens Drøm" for Dansk Bogtjeneste. Filmen var et led i en propagandakampagne for at få folk til at læse mere skønlittera­tur. Kort efter blev han ansat som medarbejder på tegnefilmen "Fyrtøjet", hvor han fik en lang række forskellige scener og sekvenser at tegne og animere. I efteråret 1944 måtte han se sig nødsaget til at bede om at blive løst fra opgaven, da han fandt det bedst, at han indtil videre gik under jorden. Efter besættelsen blev Kjeld Simonsen ansat hos Børge Ring og Bjørn Frank, hvor han foruden reklametegnefilm også var med til at lave en dukkefilm med titlen "Skatteøen". I 1950 fik Kjeld Simonsen en opfordring til at deltage i en konkurrence om et svensk filmmanuskript. Han alllierede sig med Kaj Pindal og Ib Steinaa, og sammen udarbejdede de en flot tegnet storyboard til en reklametegnefilm om "Bien Anton". I det følgende par år lavede de tre tegnere flere reklametegnefilm, som de producerede i eget regi. Men i 1952 var trekløveret samlet hos Bernt Ericsson på Puchfilm i Stockholm, hvor man fortrinsvis lavede reklametegnefilm. Efter hjemkomsten fra Stockholm henvendte han sig atter til Carlsens Presse- og Illustrations-Bureau, hvor han påbegyndte sin egen dyre-tegneserie "Misse Mons", som i flere år stod at læse i bl.a. Ekstra-Bladet. Kjeld Simonsen rejste også rundt til flere europæiske hovedstæder for at besøge de derværende tegnefilmstudier og se, hvordan de lavede tegnefilm. I Milano arbejdede han for Pagot og lavede en reklametegnefilm for Vermouth, og i Paris stiftede han bekendtskab med den berømte franske tegnefilmmand Paul Grimault. Han ville gerne tilbage til tegnefilmbranchen og i 1960 blev han ansat som animator hos Bent Barfod Film, hvor han et par år senere blev chefanimator og tegnefilminstruktør. Han forlod Bent Barfod Film i 1972 og var i årene 1972-74 ansat som animation director hos den svenske filmproducent Gunner Karlson, GK Film. Sammen med tegneren Per Åhlin arbejdede han her på en tegnefilm baseret på historien om "Dunderklumpen". Inden han sluttede hos Åhlin havde han også animeret kortfilmen "Sagan om Karl Bertils Julafton", der blev produceret af Per Åhlins eget firma PennFilm Studio AB i Hököpinge. Da arbejdet på "Dunderklumpen" og "Karl-Bertil Johnsons julafton" var færdigt for hans vedkommende, fik han job hos et belgisk-ameri­kansk tegnefilmfirma i Bruxelles, hvor man var i gang med den formentlig første Tarzan-tegnefilm, der overhovedet er lavet. På dansk kom filmen til at hedde "Junglebøffen". I filmen har Kjeld Simonsen animeret den sekvens, hvori nogle pygmæer lynhurtigt æder alt, hvad de kommer i nærheden af. Denne sekvens er meget morsom og virkelig godt animeret, måske noget af det bedste, han nogensinde lavede. Derefter vendte Kjeld Simonsen tilbage til København, hvor han fik fast ansættelse hos Dansk Tegnefilm Kompagni A/S, hvor den kunstneriske leder var Jannik Hastrup. Her animerede han først på en tegne­film om økonomi og derefter på serien om "Trællene", der var baseret på den svenske forfatter Sven Wernströms bøger. I begyndelsen af 1980 var Kjeld Simonsen igen hos Per Åhlin, hvor han lavede nr. 12 og 13 i den tegnefilmserie om "Alfons Åhberg", som den ungarske animator Tibor Belay ellers havde lavet siden 1977. Derefter vendte Kjeld Simonsen atter tilbage til samarbejdet med Jannik Hastrup, og animerede på en kortfilm-parafrase over H.C.Andersens eventyr "Den grimme Ælling". Filmen fik titlen "Hvad der videre hændte den grimme Ælling". I forlæn­gelse heraf fik han til opgave at animere introduktionsscenen til TV-børne­serien "Bamses Billedbog", hvilket han gjorde med stor og fin eks­pertise. Omkring samme tids­punkt fik han også opgaven med at animere hvalros-sekvensen i Jannik Hastrups og Bent Hallers første langtegnefilm "Samson og Sally". Fra 1984 og til sin død i 1988 var Kjeld Simonsen animator på Per Åhlins tegnefilmatisering af Shakespeares skuespil "The Tem­pest", som fik titlen "Resan till Melonia". I de perioder, hvor han arbejdede for Per Åhlin på dennes tegnefilmstudio i Hököpinge nær ved Malmö, rejste Kjeld Simonsen hver eneste arbejdsdag frem og tilbage med hurtigfærgen fra Nyhavn til Malmö. Kjeld Simonsen døde inden filmpremieren i 1989 og efterlod sig sin engelskfødte hustru Mabel. Parret havde en søn, som nogle år tidligere - i sin halvvoksne alder - var blevet in­volveret i et gadebande­opgør, hvorunder han blev dræbt.