Natasja Crone
Født: 12-6-1970 i København

Biografi
Natasja Crone, journalist og tv-vært, der er datter af filmproducent Nina Crone og filmproducent Erik Crone, blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1996. Som nyuddannet blev hun ansat på Berlingske Tidende og var her til 1997, hvor hun fik job på Preben Elkjærs sportskanal TVS, der imidlertid lukkede kort efter premieren. I 1998 blev hun ansat i Danmarks Radios sportsafdeling. Hun fik et karrieremæssigt gennembrud i 2000, da hun blev prøvet som vært ved Dansk Melodi Grand Prix og sluttede udsendelsen af med at synge en ABBA-sang. Herefter blev hun ansat som redaktør i DR's underholdningsafdeling. Natasja Crone debuterede som DR-vært ved det store nytårsshow ved årtusindskiftet og har siden været vært ved bl.a. det internationale Melodi Grand Prix 2001, DR´s jubilæumsshow i Forum og Stjerne for en aften. I 2006 var hun afløser for værten Mette Vibe Utzon på tv-programmet Søndag, men valgte at blive vært i TV 2's 24 timers nyhedskanal, TV 2 NEWS. I dag er hun vært på TV 2 Nyhederne og på TV 2 News. Hendes onkel er produceren Benni Korzen, der har rødder i New York. Hun blev i 1998 gift med medejeren af Banff Multisport Nicolai Crone Back. Parret blev skilt i 2004 og hun var derefter kæreste fra 2009 til 2016 med TV2-journalisten Lasse Sjørslev. Natasja Crone blev den 16. december 2023 gift på Aarhus Rådhus med korrespondenten Rasmus Tantholdt.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Lykken er en underlig fisk (1989)Børnepasser