Glenn Miller
Født: 1-3-1904 i Clarinda, Iowa, USA
Død: 15-12-1944
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Glenn Miller, amerikansk orkesterleder og trombonist, dannede i 1936 sit første band, men følte ikke, at orkestret afveg tilstrækkeligt fra andre orkestre på den tid og bandet blev derfor opløst kort efter for så i 1937 at blive gendannet. Det lykkedes i den forbindelse at frembringe den "sound", som siden skulle kendetegne orkestrets mange succesfulde numre. Blandt de mange numre kan nævnes In the Mood, Tuxedo Junction, Chattanooga Choo Choo, Moonlight Serenade og Pennsylvania 6-5000. I begyndelsen af 1940'erne medvirkende bandet i flere spillefilm som sig selv og i 1953 blev der så indspillet en film – The Glenn Miller Story – om orkestret med James Stewart i den store hovedrolle som Glenn Miller. Glenn Miller gjorde militærtjeneste i US Army Air Forces under 2. verdenskrig og i forbindelse med et togt over Den engelske Kanal forulykkede Millers fly og dette og Glenn Miller selv blev aldrig siden fundet. Den dag i dag går der alle mulige rygter om hans død, rygter, som nok aldrig bliver opklaret.
Har arbejdet med følgende 1 film:
Elise (1985) | Musik (solist) |