Viggo Josephsen
Født: 19-12-1904 i Hellerup
Død: 12-7-1978
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh

Biografi
Viggo Aksel Ejgil Josephsen, redaktionssekretær og cand.phil., der var søn af red.sekr., amtsrådsmedlem J.M. Josephsen, var oprindelig forstander for en stenografiskole. Som selvlært journalist begyndte han i 1923 som medarbejder på "Socialdemokraten", senere på "Aktuelt", hvor han skrev under signaturen "Mikkel Syv" eller "Moses". Han nåede derfor at arbejde i næsten 55 år i den socialdemokratiske presse. Viggo Josephsen var fra 1945 medlem af Journalistforbundets repræsentantskab i 13 år og var stifter og formand for Københavnske Redaktionssekretærers Klub. Endvidere var han i bestyrelsen for Den danske Publicistklub og for Studentersamfundet. Han skrev flere filmmanuskripter bl.a. "Provinsen kalder" og tekster til Studentersamfundets revyer. Viggo Josephsen blev den 5. december 1930 gift med Karen-Margrethe Andersen.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Provinsen kalder (1935)Ide