Claus Hesselberg
Født: 25-5-1948 i København
Død: 4-8-2014 Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Claus Hesselberg var mest kendt for sin formidling og markedsføring af film. Han var i tidens løb ansat på både Det Danske Filmmuseum, - som filmfaglig konsulent på Det Danske Filminstitut, den nu nedlagte ABCinema, Christian Haves PR-selskab og TV1000. I to omgange var han ansat ved Nordisk Film, senest ved selskabets distributionsselskab Pathé-Nordisk, hvor hans arbejde bestod i at informere pressen om selskabets nye film. I 1992 blev han ansat som PR- og informationschef for Statens Filmcentral, der i 1997 blev sammenlagt med Det Danske Filminstitut og Det Danske Filmmuseum. Senere blev han sekretariatsleder i Danske Biografers Fællesforening og var direktør for Herlev Teaterbio. Fra 2006 varetog han tillige jobbet som filmanmelder på tv-stationen Lorry. Claus Hesselberg var i en periode også informationschef for Odense Film Festival og han var i 1993 med til at starte Natfilm Festivalen i København. Parallelt med alle disse stillinger havde Claus Hesselberg også overskud til at være medredaktør af filmtidsskriftet Sunset Boulevard, at være studievært i tv-programmet ”Filmorientering”, at skabe opslagsværket i to bind ”Film i 70erne”, at skrive anmeldelser til tidsskrifter som "Kosmorama", "Levende Billeder", "Pråsen" og bladet "Filmguiden" samt til at holde foredrag på en række ungdoms- og højskoler.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Høfeber (1991)PR

Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
Station 13Ide