Martin Gårdeler
Født: 15-10-1976

Biografi
Martin Gårdeler arbejdede i 1990erne med at lave computeranimerede film for Lego i Bionicle-universet sammen med Jeppe Nygaard Christensen og Aksel Studsgarth. Sammen stiftede de i 1999 visuel effects firmaet Ghost VFX. I begyndelsen lavede de effekter til reklamefilm, blandt andet for Carlsberg, men fik snart opgaver med at levere computereffekter til danske spillefilm og udenlandske produktioner. Selskabet lavede digitale dykkere og partikler i vandet til den danske spillefilm "Dykkerne" og computereffekter til udenlandske produktioner som "Below" og Bond-filmen "Die Another Day". Ghost blev endvidere effekt-underleverandører på nogle store film for det britiske effektfirma Double Negative. I 2007 leverede selskabet de digitale effekter til spillefilmen "De fortabte sjæles ø" og året efter fik de et internationalt gennembrud, da de lavede nogle af effekterne til "Hellboy II - The Golden Army". Siden har de været underleverandører på en række udenlandske film og tv-serier som "Cowboys and Aliens" og Star Wars-filmen "Rogue One" og har endvidere leveret visuelle effekter til danske spillefilm som "En kongelig affære" og "Kvinden i buret".


Har arbejdet med følgende 3 film:
Dykkerne (2000)Animation
De fortabte sjæles Ø (2007)Digital artist
Kvinden i buret (2013)Lead FX artist