Jonas Poher Rasmussen
Født: 19-5-1981 i Kalundborg
Biografi
Jonas Poher Rasmussen, filminstruktør, der er søn af musiker, teaterinstruktør Tom Nagel Rasmussen og teaterinstruktør, maler Catherine Poher, blev uddannet fra den alternative filmskole Super16 i 2010. Han debuterede med "Noget Om Halfdan" – en portrætfilm om hans farfar, forfatteren Halfdan Rasmussen. Efterfølgende arbejdede han i en årrække på Danmarks Radios P1 og DR kultur med en række TV-indslag, radioreportager og -features til følge. Han begyndte at instruere fiktion i 2008, da han blev medlem af filmkollektivet Super16. Hans to første film, hybridfilmen "Searching For Bill" og dokumentarfilmen "Det Han Gjorde", har turneret på en lang række filmfestivaler, vundet priser og høstet store roser, mens hans film "Flugt", en animeret dokumentarfilm, var udtaget til Cannes Festivalens digitale version i 2020, vandt Grand Jury Prize på Sundance 2021, Nordisk Råds Filmpris i år 2021 og endte med at skrive dansk filmhistorie ved at være den første film nomineret til tre Oscars. "Flugt" var nomineret i tre kategorier til Oscar-prisuddelingen 2022 – for bedste internationale film, bedste dokumentarfilm og bedste animationsfilm. Fra 2012 har han været samlevende - og fra 19. maj 2018 gift med direktør Ditte Graa Wulff (f. 14-07-1982).