BiografiJesper Eigil Jensen var søn af landsretssagfører
Eigil Jensen (08-11-1903 - 01-08-1988) og Ingeborg Jensen, født Møller. Han blev student fra Vestre Borgerdydsskole i 1949 og studerede i USA i årene 1949-50. Han blev mag.art i psykologi fra Københavns Universitet i 1957 og var amanuensis ved Danmarks pædagogiske institut 1958-61, afdelingsleder 1961-67 og amanuensis igen fra 1968 til 1979. Han brød igennem med Studenterforeningens Nytårsrevy "Gris på Gaflen" i 1962 skrevet i samarbejde med
Klaus Rifbjerg. I 1968 skrev og instruerede han børnemusicalen "Hvor er min hue". Han leverede tekster til bl.a. Fiffer-Revyen, Cirkusrevyen og Fiolteatret. I 1965-71 var han i Politisk Revys redaktion og fra 1969 var han medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. Jesper Jensen blev gift den 24. juli 1954 i Dragør med kommunelærer Hanne Strøbech (f. 03-05-1934)