Djina Mai-Mai Frederiksen
Født: 17-5-1963

Biografi
Djina Mai-Mai blev uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium og Operaakademiet og debuterede i 1986 på Det Kongelige Teater som Barbarina i "Figaros Bryllup", og året efter optrådte hun som Nattens Dronning i "Tryllefløjten". Siden har hun sunget talrige partier, af hvilke kan nævnes Olympia i "Hoffmanns eventyr", Musetta i "La Bohème", Norina i "Don Pasquale", Sophie i "Rosenkavaleren", Prinsessen i "Kærligheden til de tre appelsiner" og Serbinetta i "Ariadne auf Naxos". Hun har optrådt med Radiounderholdningsorkestret ved “historiske” koncerter på Det Kongelige Teater i bel canto repertoire. I sommeren 1996 optrådte hun som solist med Nice Filharmoniske Orkester under dirigenten Klaus Weise og samme år medvirkede hun ved Kulturby 96 arrangementet De tre sopraner med Odense Symfoniorkester. Djina Mai-Mai har desuden sunget titelpartierne i Danmarks Radios TV-produktioner af Janáčeks "Den fiffige ræv" og Stravinskys "Nattergalen". Hun har været solist med alle landsdelsorkestrene ved fremførelser af messer og oratorier.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Til døden os skiller (2007)Operasagkyndig