Ulrik Bolt Jørgensen
Født: 26-2-1964 i Nærum
Biografi
Ulrik Bolt Jørgensen blev uddannet som producer på Den Danske Filmskole i årene 1987 til 1991. Han har instrueret "Nordkaperen i det indiske ocean", hvor han ligeledes var komponist og producent sammen med Troels Kløvedal. Derudover har han produceret "Belma" af Lars Hesselholdt og en række novellefilm, bl.a. "Ølaben" af Helle Ryslinge, "Gråvejr" af Anne Heeno og "Helten Henning" af Lars Hesselholdt. Ulrik Bolt Jørgensen var executive producer på "La Repetition" af Catarine Cosini og "Den som frygter ulven" af Erich Hoerrnagl. Han var projektleder i den arbejdsgruppe som banede vejen for CPH Filmfund og har bl.a. været aktivt involveret i at tiltrække "The Danish Girl" af Tom Hooper, "Wallander" m. Kenneth Brannagh og en lang række andre produktioner.