Henri Nathansen
Født: 17-7-1868 i Hjørring
Død: 16-2-1944
Gravsted: Urne udleveret til pårørende

Biografi
Henri Nathansen, forfatter, var søn af grosserer Herman Nathansen (1836-1921) og Henriette Mendel (1844-1924) og voksede op i det jødiske grossererhjem i København. Han blev student i 1886 og cand.jur. 1892. Derefter blev han dommerfuldmægtig på Frederiksberg og i perioden 1897 til 1902 var han overretssagfører i København. Han opgav en juridisk løbebane for at blive forfatter og skuespiller. Allerede i 1899 havde han udgivet sine første fortællinger. Han skrev også under pseudonymet Frater Taciturnus. Under besættelsen flygtede Henri Nathansen i 1943 til Sverige, hvor han året efter begik selvmord i Lund af sorg over de europæisk jøders skæbne i Holocaust. I 2006 optoges hans dramatiske hovedværk "Indenfor Murene" på Kulturministeriets kanon for scenekunst. Han skrev det i 1912 og det blev samme år opført første gang på Det Kongelige Teater den 23. marts. Henri Nathansen blev gift den 10. maj 1899 i København med Johanne Henrika Kirstine Jørgensen (19-02-1871 - 05-03-1959).


Har arbejdet med følgende 1 film:
Sofie (1992)Efter roman af