BiografiOle Schmidt Pedersen, komponist og kapelmester, var søn af fuldmægtig Hugo Schmidt Pedersen (f. 1897) og hustru Erna Spangsbo (f. 1900). Han blev uddannet i klaver fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1952 og fik sin debut som komponist og dirigent i 1955. Hans virke var omfattende og alsidigt. Han var bl.a. 1959-65 tilknyttet Det Kongelige Teater, 1969-70 chefkapelmester for Hamburger Symphoniker og 1978-84 kunstnerisk leder af Aarhus Symfoniorkester. Herudover var han bl.a. fast gæstedirigent ved Royal Northern College og Music i Manchester. I årene 1973 og 1974 vakte han opsigt i musikverdenen, da han dirigerede London Symphony Orchestra gennem
Carl Nielsens samlede symfonier i Church of St. Giles, hvilket bragte ham en del anerkendelse. Ole Schmidt begyndte egentlig som jazzpianist og hans musikproduktion spænder fra orkestermusik, kammermusik og kormusik til teater- ballet- og filmmusik. Han skrev bl.a. musik til stumfilmen "Jeanne d'Arc", som han komponerede i 1983 og turnerede med i mange lande. Ole Schmidt blev i 1960 gift med balletdanser, senere sceneinstruktør Lizzie Rode Philipson (12-09-1933 - 19-08-2017), der forinden var gift med officer Ernst Bülow (19-11-1927). Ole Schmidt var bosat i Marciac i Frankrig.