Ole Møllegaard
Født: 2-5-1942

Biografi
Ole Josva Møllegaard Nielsen var elev af Søren Weiss og er uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater 1967-1970. Han debuterede 31. december 1969 som Orphan i "Celebration". Ole Møllegaard var ansat på Odense Teater til 1973, derefter free lance i København 1973 til 1986, hvorefter han igen blev ansat på Odense Teater. Han har haft en lang række klassiske roller bl.a. som Tobias Hikke i "Helligtrekongersaften" på Det Danske Teater 1979 og på Odense Teater 1990, titelrollen i "Macbeth" i 1992, Alceste i "Misantropen" 1995, Konsul Bernick i "Samfundets støtter" 1997 og Polonius i "Hamlet" 1999. Han har instrueret og spillet Rudolf Hess i "Hess - prinsen af Spandau" i 2003, som han også selv oversatte. Samme år instruerede han "Kærestebreve". Ole Møllegaard har bl.a. lavet to-mandsrevy sammen med Lane Lind på Skuldelev Kro. Sammen med skuespillerinden Lane Lind er han forældre til skuespilleren Mads M. Nielsen.


Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Bogense Sommercabaret (2015)Instruktion