Henry Miller
Født: 26-12-1891 i New York City, USA
Død: 7-6-1980
Gravsted: Aske strøet fra Big Sur, Californien, USA
Biografi
Henry Valentine Miller, amerikansk forfatter, hvis selvbiografiske roman "Krebsens vendekreds", oversat til dansk i 1954 fra Tropic of Cancer, skrevet i 1934, skabte stor opstandelse i USA, hvilket førte til en række retssager i forbindelse med datidens pornografi-love. Han levede en turbulent tilværelse, som også bevægede sig fra fattigdom til rigdom. Henry Miller bosatte sig i Europa fra 1930 til 1939, og i denne periode slog han igennem som forfatter. Hans kendteste bøger er selvbiografiske. Hans motiv var kamp mod undertrykkelsen af seksualiteten og han blev i mange lande en kultfigur i 60'erne og 70'erne – som en del af oprøret mod det etablerede. Herhjemme vakte det stor omtale, da Jens Jørgen Thorsen filmatiserede "Stille dage i Clichy".