Thomas Jensen IV
Født: 25-10-1898 i København
Død: 13-11-1963
Gravsted: Solbjerg Parkkirkegård - Frederiksberg (nedlagt)

Billede af Thomas Jensen IV
Biografi
Thomas Johannes Jensen, dirigent og cellist, der var søn af en maskinarbejder, kom til at præge det århusianske musikliv. Han blev 1913-15 uddannet som i orgel og cello på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, men fik hurtigt en karriere som dirigent. I en årrække spillede han cello i Tivolis Symfoniorkester, som han ledede i årene 1936-1947 som sideordnet kapelmester med Svend Chr. Felumb. Han var senere gæstedirigent. Thomas Jensen kom til Århus i 1927 som orkesterleder på Århus Teater. I 1935 var han med til at stifte Århus Byorkester med musikere fra teatret. Thomas Jensen virkede som chefdirigent indtil 1957, hvor en strid om en ny koncertsal fik ham til at tage til København. Thomas Jensen var stærkt utilfreds med akustikken i det nybyggede Scala, der var udset til at være Århus Byorkesters nye hjemsted, og valgte Radiosymfoniorkestret. Da Århus i 1982 fik sit eget Musikhus, fik det passende nok adresse på Thomas Jensens Allé. Samme år skiftede orkesteret navn til Århus Symfoniorkester. Thomas Jensen var også med til at danne Den Jyske Opera i 1947. Han blev Ridder af Dannebrog 1943 og modtog Ingenio et arti 1952. Thomas Jensen blev den 21. december 1928 gift i Århus med skuespillerinden Besse Giersing og i et senere ægteskab den 20. juni 1946 i Egå Kirke med skuespillerinden Ilse Mengel.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Mit liv er musik (1944)Dirigent