Biografi
Willy Falck Hansen var professionel cykelrytter fra 1928 til 1950. Han fik tilnavnet "Spejderen", fordi han som 17-årig debuterede med at vinde De Unges Cykelløb iført spejderuniform. Som amatør vandt Willy Falck Hansen DBC's Grand Prix i 1926 og 1928, en række danske og nordiske mesterskaber og olympisk sølv i 1924 i tandem sammen med Edmund Hansen. I 1928 vandt han olympisk guld på 1000 m og bronze i sprint samt VM i sprint. Som professionel blev han i 1931 verdensmester i sprint og vandt DBC's Grand Prix for professionelle i 1931, 1933, 1940, 1941 og 1945. Endvidere blev Willy Falck Hansen Danmarksmester i sprint for professionelle 1929-41 og 1943. Efter endt aktiv karriere fungerede Willy Falck Hansen i 1950'erne som sportsleder ved seksdagesløbene i København og Århus. Han døde i Rumænien i 1978.
Har arbejdet med følgende 1 film:
6-dagesløbet (1958) | Sportskonsulent |