Sune Carlsson Kølster
Født: 16-6-1976 i København

Biografi
Sune Carlsson Kølster havde som dreng rollen som Rune i spillefilmen "Rødtotterne og Tyrannos" og fik året efter endnu en filmrolle i "Dansen med Regitze". Siden 1999 har han været udøvende komponist, sangskriver og sanger. Under kunstnernavnet Sune Køter startede han det legendariske ungdomshusband "Guddommelig Galskab" og udgav i 1999 med punkbandet en debutplade med egne numre "dansk punk under al kritik". Han har endvidere skrevet ekstremrock opera med "J.S. Fuck" og spiller græsk/tyrkisk musik fra 30erne med danske tekster i "Sunes Teké". I 2004 tog han en bachelorgrad i musikvidenskab og startede i 2006 firmaet "bedremusik", som skal levere musik til film. Han indledte i 2008 samarbejde med animator og animationsinstruktør Sara Koppel og i 2010 startede han arbejdet på den erotiske animationsfilm "Naked Love". I 2011 blev han optaget på Filmkomponistlinien på Syddansk Musikkonservatorium, hvor han er igang med at færdiggøre en kandidat i filmkomposition.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Forældre (2016)Musik

Link til yderligere info:
http://www.bedremusik.dk