Hans Henrik Clemensen
Født: 4-10-1948 i København

Billede af Hans Henrik Clemensen
Biografi
Hans Henrik Clemensen, skuespiller, er søn af repræsentant Henry Nielsen og butiksindehaver Sonja Clemensen. Han er uddannet på Fiolteatrets Elevskole i 1973. Han var tilknyttet Banden 1974-83 og har siden spillet på Østre Gasværk Teater, Det Kongelige Teater, Det Danske Teater, Gladsaxe Teater, Café Teatret og Mungo Park Teater. Han har bl.a. haft roller i "Røverne" på Gladsaxe Teater i 1985, i "Himmelhund" på Café Teatret i 2004 og i "Skibsdrengen" på Masken i 2005. Hans Henrik Clemensen har instrueret en række børne- og ungdomsforestillinger for bl.a. Baggård Teatret, Anemone Teatret og Fair Play. På TV har han medvirket i serierne "Landsbyen", "Hjerteflimmer", "Edderkoppen" og "Hotellet". Hans Henrik Clemensen boede i årene 1976-1986 sammen med skuespillerinden Vigga Bro.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Manden i månen (1986)Tone mix, Dubbing

Link til yderligere info:
http://hanshenrikclemensen.dk/