BiografiPeter Asmussen, forfatter, dramatiker og manuskriptforfatter, der var søn af Jes Peter Asmussen, blev student fra Østre Borgerdyd Gymnasium i 1975. Han debuterede i bogform med novellesamlingen "Stemmer" i 1989 og skrev siden en række prosabøger og en lang række skuespil, radiospil, tv-spil og filmmanuskripter. I 1996 var han medforfatter til
Lars von Triers "Breaking the Waves" og i 2012 manuskriptet til filmen "Marie Krøyer". Peter Asmussen modtog flere gange Statens Kunstfonds arbejdslegat. I 2000 fik han
Kjeld Abell-prisen og Danske Dramatikeres Hæderspris og i 2010 modtog han Reumertprisen i kategorien Årets dramatiker for "Ingen møder nogen", der blev opsat på Husets Teater. Siden 1996 var han gift med Juliane Preisler.