Arne Katholm
Født: 14-12-1948
Biografi
Arne Katholm, manuskriptforfatter, instruktør, sangskriver og teaterforsker, debuterede som dramatiker i 1982 på Verdensteaterdagen 27. marts med "Fredsspillet" ved en stor udendørs forestilling, der blev opført i det centrale Århus - med over 100 medvirkende. Han er forfatter til skuespil, revyer og i senere år - især musik-dramatik. Lejlighedsvis optræder han som skuespiller og instruktør. Arne Katholm er desuden forfatter til flere bøger om teater og æstetik.