Biografi
Christian Peter Georg Kampmann, forfatter, der var søn af direktør Niels Ø. Kampmann (f. 26-01-1914) og hustru Leila Ingersoll Jones (f. 14-08-1913), blev uddannet som journalist, og var i årene 1964-71 ansat på TV-Avisen og dagbladet Information. Han var kendt for sine samtidsromaner, der skildrede middel- og overklassemiljøer i efterkrigstiden og frem til 1980'erne. Han debuterede med novellen "Blandt venner" (1962) og fik sit gennembrud som forfatter med novellesamlingen "Ly" i 1965. Siden fulgte flere delvis samfundskritiske værker såsom romanerne "Sammen" (1967), "Nærved og næsten" (1969) og "Uden navn" (1969). I begyndelsen af 1970erne skrev han novellen "Vi elsker mere" og romanerne "Nok til hele ugen", "Pinde til en skønskrivers ligkiste" og "En tid alene" (1972). Midt i 1970erne udkom hans romanserie om familien Gregersen, der blev filmatiseret i 2004 - de fire sammenhængende psykologisk realistiske familieromaner "Visse hensyn" (1973), "Faste forhold" (1974), "Rene linjer" (1975) og "Andre måder" (1975). Han gik ind i debatten om seksuel frigørelse som medredaktør af tidsskriftet Seksualpolitik 1975-78 og udgav de selvbiografiske udviklingsromaner "Fornemmelser" (1977) og "Videre trods alt" (1979)) og "I glimt" (1980) samt romanerne "Sunshine" (1983), "Engle" (1984) og "Gyldne løfter" (1986). Christian Kampmann var biseksuel og blev den 22. december 1962 gift med Therese Herman Koppel, med hvem han fik to børn. Han stod offentligt frem og bekendte sig som bøsse. I 1988 blev han myrdet under et skænderi i sit sommerhus på Læsø af sin mangeårige ven, samlever og forfatterkollega Jens Michael Schau.

Bøger om Christian Kampmann:
"Perlerne - Christian Kampmann - hans tid, oprør og familien Gregersen" af Kirsten Jacobsen