BiografiAlba Schwartz (Sofie Albertine Schwartz), forfatter, var datter af overkirurg, professor, senere etatsråd Søren Eskildsen Larsen (16-02-1802 - 17-11-1890) og Sophia Albertina Matzen (22-06-1815 - 17-03-1895). Hun påbegyndte en uddannelse på Det Kongelige Teater efter at have læst hos Ludvig Phister og nåede også at debutere i Ludvig Holbergs "Jeppe på Bjerget". Men hun afbrød sin videre karriere som skuespillerinde efter ægteskabet med en jurist, som senere blev borgmester i Skagen. Alba Schwartz blev fra 1899 en aktiv del af det kulturelle Skagensmiljø og blev stedets historieskriver, da hun på Michael Anchers opfordring fortalte om to perioder i Skagenshistorien. På dette tidspunkt var hun og ægtefællen flyttet til Vestervig ved Nissum Bredning. Han døde i 1915, og i 1919 byggede hun det hus, hvor hun boede til sin død i 1942. Hun debuterede med romanen "Overlægen" i 1932, som fulgtes op af "Barnet" i 1935. I 1936 skrev hun bogen "Skilsmissens børn" som
Benjamin Christensen i 1939 omsatte til film med
Grethe Holmer i hovedrollen. Desuden skrev hun i 1938 "Edith søger en Far". Alba Schwart blev gift den 23. december 1882 med cand.jur., senere borgmester i Skagen Otto Georg Schwartz (05-07-1852 - 13-05-1915).