Carlo Andersen
Født: 5-3-1904 i Frederiksberg
Død: 20-2-1970
Gravsted: Skuldelev Kirkegård

Biografi
Carlo Valdemar Andersen, forfatter, der var søn af kommunal tjenestemand Jens B. Andersen og Fanny Bonde, tog realeksamen i 1921 og afgangseksamen fra Købmandsskolen i 1923. Han blev uddannet på kontor 1921-27 og var selvstændig fabrikant af kontor- og butiksinventar 1927-31. Fra 1931 til 1940 var han repræsentant for det engelske firma D. Gestetner Ltd's danske agentur. Han debuterede i 1938 med krimien "Krigstestamentet" og skrev ialt en halv snes kriminalromaner fortrinsvis i 1940'erne, bl.a. "Politiet beder os efterlyse" (1942), "De tre jokere" (1943) og "Det afgørende bevis" (1944). Mange af dem blev genudgivet i 1960'erne. Størst betydning havde Carlo Andersen som medforfatter til de ca. 80 Jan-bøger, der blev udgivet fra begyndelsen af 1940'erne til midten af 1960'erne. Serien var så populær, at der blev dannet en Jan-klub, udgivet en årlig Jan-lommebog og drejet filmen "Jan går til filmen". Carlo Andersen var medstifter og formand for Kriminalistklubben "De Tretten", som var en forening af danske kriminalforfattere. Han blev i 1938 gift med Kirsten Haare, der var datter af stortingsmand Harald Haare, Drammen i Norge.

Gravstedsfoto: Copyright Finn Larsen


Har arbejdet med følgende 1 film:
Jan går til filmen (1954)Frit efter