Anders Westenholz
Født: 21-10-1936 i København
Død: 21-11-2010
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Anders Regnar Westenholz, psykolog, forfatter og oversætter, der var søn af cand. polyt Erik Aage Westenholz (21-01-1906 -15-03-1982) og Birgitte Marie Schiøler (13-05-1905 - 25-10-1990), blev student i 1955 og færdiguddannet som psykolog i 1969. Fra 1969-1976 var han ansat i Dansk Arbejdsgiverforening. Anders Westenholz skrev lyrik, noveller, romaner og radiodramatik og derudover faglitterære værker om psykologi og biografiske værker. Han er endvidere krediteret som idémand til flere afsnit af den folkekære tv-serie "Huset på Christianshavn". Anders Westenholz modtog støtte fra Statens Kunstfond otte gange i løbet af sin karriere som forfatter. I 1981 modtog han Gyldendals Boglegat, i 1988 Johannes Ewalds Legat og i 1974 RAIs Prix Italia for sit radiospil "Skriget fra Golgatha". Anders Westenholz blev den 22. februar 1966 gift med Lene Kristine Søndergaard.