Thorkild Thyrring
Født: 24-10-1946

Biografi
Thorkild Thyrring, racerkører, indledte sin karriere i 1970'erne i formel Ford-klassen og var fra starten med fremme i kampen om Danmarksmesterskabet, som han dog aldrig vandt. Derefter søgte Thorkild Thyrring mod udlandet og begyndte at køre formel 3 og siden forskellige sportsvognsklasser, bl.a. Sports 2000, som han vandt EM tre gange i 1982-85. Siden rykkede han op i en af klasserne for større sportsvognsprototyper, C2, og han debuterede i 1985 i VM i gruppe C2 og dermed kom Le Mans også ind i billedet. Han blev i 1987 den 3. dansker, der fuldførte Le Mans-løbet og har siden kørt det berømte løb flere gange. Et højdepunkt i karrieren nåede han i 1988, hvor han blev nummer 3 i VM for gruppe C2 med 3 sejre. Et højdepunkt i karrieren nås i 1988, hvor Thorkild Thyrring bliver nummer 3 i VM for gruppe C2 med 3 sejre. Men få år senere er gruppe C ved at gå nedenom og hjem og det bliver i stedet i England, Thorkild Thyrring igen dukker op i det britiske GT-mesterskab. Her kører han i det meste af 90'erne med klassemesterskaber i 1993, -94 og -95 som de bedste resultater. Thorkild Thyrring er en kendt skikkelse uden for motorsportsmiljøet takket være en række kontroversielle udtalelser og en selvsikker mediefremtræden. Han har desuden været drivkraften bag International Racing Festival, etableret 1997-98, der har stået bag flere motorsportsfestivaler og indtjent store summer til organisationer som Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse. Thorkild Thyrring har job som kommentator på TV 3 Puls' Formel 1-dækning.


Har arbejdet med følgende 2 TV serier:
TaxaStuntkører, Stuntman
RejseholdetStuntman