Fritz Magnussen
Født: 13-9-1878 i København
Død: 15-4-1920
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh
Biografi
Fritz Julius August Magnussen, forfatter og filminstruktør, var ældste søn af oversætteren Johs. Magnussen og således bror til forfatteren Julius Magnussen og sølvsmeden Erik Magnussen. Han begyndte som tegner og kunstmaler og blev derefter journalist. Han blev sendt til Balkan i 1913 som krigsreporter, hvor han også optog krigsreportagefilm. En kort tid redigerede han Dagbladet "Riget". Siden var han kendt som forfatter af en lang række filmsskuespil og var manuskriptforfatter for Nordisk og Svenska Biografteatern. I de senere år var han knyttet som konsulent og instruktør til københavnske filmsselskaber. Han instruerede for det svenske selskab 10 film i årene 1915-16 og vendte derefter tilbage til Danmark, hvor han blev manuskriptforfatter og instruktør for Astra Film.