Mads Anton Madsen
Født: 16-11-1880 i Havrum mark, Thornsborg sogn
Død: 24-4-1968
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh
Biografi
Mads Anton Madsen begyndte som operatør i "Kosmorama" i København i 1906. Senere blev han de aktuelle billeders mand hos Mr. Gee og kom i 1909 til markedsgøgleren Søren Nielsens filmfirma Biorama. Som kameramand på Bioramas film optog han alle dette selskabs spillefilm indtil 1913. Desuden optog han et par film for Regia og for Dania. M.A. Madsen stod ved kameraet, da Valdemar Psilander debuterede i "Dorian Grays Portræt" i atelieret i Jorcks Passage og han drejede Adam og Johannes Poulsens unge film "Et Gensyn" af Thomas P. Krag. I årene 1916-1920 var han filmfotograf i Berlin, hvor han drejede en række film med Grete Ly og den danske stjerne Iven Andersen. Han endte som kanonfotograf på Rådhuspladsen i København.