Charlotte Clason
Født: 29-11-1927 i Stockholm, Sverige
Død: 23-6-2018 Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Ann-Charlotte Christina Clason, scenograf og kostumier ved Det Kongelige Teater fra 1961 til 1977, var datter af arkitekt Isak Gustav Clason (28-03-1893 - 29-12-1964) og maler Märtha Maria Bolin (1902-1988). Hun voksede op i Stockholm, gik på balletskolen på Kungliga Operan 1935-40 og blev matematisk student i 1947. Hun begyndte herefter at læse kunsthistorie på universitetet, men efter et år søgte hun ind på en malerskole. Hun kom til Danmark i 1949 som 22-årig og skabte sig her en karriere i dansk teater. Året efter blev hun gift med den danske arkitekt Gunnar Bertelsen. På Det Kgl. Teaters malersal, hvor hun var søgt hen for at få nye opgaver, mødte hun sin senere ægtefælle, scenografen Erik Nordgreen, og blev hans elev og assistent. Hun assisterede ham bl.a. ved udformningen af skiltene til Smøgen i Tivoli og med tegninger til hans meget omdiskuterede scenografi til Shakespeares "Kong Richard III" på Det Kgl. Teater i 1951. Charlotte Clason debuterede som kostumetegner i Jean Giraudoux’ "Den trojanske krig finder ikke sted" på Det Ny Teater i 1958 og som scenograf i 1963 med Shakespeares "Helligtrekongersaften" på Det Kongelige Teater. Hun blev den 6. maj 1950 gift med arkitekt Gunnar Bertelsen (f. 05-07-1922). Ægteskabet blev opløst i 1955. Siden levede hun sammen med scenograf Erik Nordgreen (14-07-1921 - 23-08-1986), som hun giftede sig med den 7. maj 1976.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Oviri (1986)Kostumedesigner

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Kom så piger (1969)Scenografi