Torben Forsberg
Født: 17-4-1964 i København
Biografi
Torben Forsberg Pedersen, filmfotograf, der er søn af kriminaltekniker John Pedersen og Tove Anna Sophie Forsberg, arbejdede fra 1985 til 1995 som mode- og interiør fotograf for magasiner som "IN Magazine" og "World of Interior". Han blev uddannet som filmfotograf på Den Danske Filmskole 1989-93 og har siden været fotograf på både spillefilm, tv-serier, novellefilm, dokumentarfilm og reklamefilm. Han er i sit rette element når han fotograferer og filmer over hele jorden især under komplicerede og udfordrende betingelser. Udover spillefilm har han bl.a. været fotograf på tv-serierne "Karrusel", "Rejseholdet" og "Sommer". Han var fotograf på den 125-dage lange Sirius-ekspedition rundt på den nordlige kyst af Grønland med deltagelse af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik. Han blev personligt hædret af Hendes Majestæt Dronning Margrethe for sit arbejde på Ekspedition Sirius 2000 med "The Royal Medal of Recompense with Crown". I 2011 modtog han prisen "Best Cinematography" på The New York City Film Festival for filmen "A Handful of Sea". Torben Forsberg blev den 21. februar 2006 gift med filmproducer Emilie Steen Ravn Jensen (f. 24-08-1973)
Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
Rejseholdet | Fotograf |