Vibeke Willumsen
Født: 18-6-1933 i København
Død: 18-1-2015
Gravsted: Fur Kirkegård (fællesgrav)

Biografi
Vibeke Willumsen, forfatter, oversætter og konsulent, studerede ved Københavns Universitet 1956-63. Hun debuterede med digte i "Vild Hvede" i 1951 og fik tidligt trykt noveller i de københavnske avisers søndagstillæg. Hun debuterede i bogform med antologien "Det lyse rum" i 1960 på forfatterforlaget Arena, der i 1962 udgav hendes novellesamling "Ingenmandsland". Bogen blev bemærket på grund af Vibeke Willumsens usentimentale skildring af pubertetspiger og deres følelsesliv. De temaer gik igen i hendes radiospil "Når jeg tænker på min mor" i 1965 og i den kritikerroste roman "Jeg elsker blåt" fra 1966, som senere blev filmatiseret. Umiddelbart efter udgivelsen af denne roman fik hun en hjerneblødning og udgav ikke siden bøger. Hun ernærede sig som sproglærer i tysk og som oversætte af både fag- og skønlitteratur - især af tysksprogede forfattere. Vibeke Willumsen døde og blev begravet på øen Fur.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Jeg elsker blåt (1968)Efter roman af