Peter Brook
Født: 21-3-1925 i Turnham Green, London, England
Død: 2-7-2022 Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Peter Stephen Paul Brook, engelsk teater- og filminstruktør, debuterede på den europæiske scene i 1943 og blev hurtigt Shakespeare-iscenesætter. Han blev en af 1900-tallets mest indflydelsesrige europæiske instruktører og havde siden 1960erne enorm betydning for europæisk teater. Det skyldtes ikke mindst hans eksperimenterende tilgang og måde at forny klassikere bl.a. Shakespeare. Peter Brooks forestillinger turnerede vidt og bredt, og kunne også opleves på danske teatre. Blandt andet spillede Peter Brooks "La Tragédie de Carmen" i 1983 og "Mahabharata" på Østre Gasværk i København i 1988. Det var særligt den ni timer lange dramatisering af det store indiske heltedigt "Mahabharata", der skabte hans verdensrenommé. Filmarbejdet begyndte under krigen med træningsfilm for militæret og fortsatte med filmen "Lykkeridderen". Blandt hans mest kendte film er "Mordet i Café Gironde" og filmatiseringen af klassikeren "Fluernes herre", som han instruerede i 1963. Herhjemme blev han et navn, da han indspillede Shakespeares "Kong Lear" i Jylland i 1971. Peter Brook boede siden 1970 i Frankrig og drev fra 1974 teatret Theatre Buoffes du Nord i den franske hovedstad. Han giftede sig med skuespillerinden Natasha Parry i 1951, og de fik to børn, som begge blev teaterinstruktører. Peter Brook døde i Paris.
Bøger om Peter Brook:
"Tidens tråde - erindringer" af Peter Brook
Har arbejdet med følgende 1 film:
Kong Lear (1971) | Manuskript, Instruktion |