Jan de Neergaard
Født: 14-2-1952 i Næstved
Biografi
Jan Henrik Flach de Neergaard blev uddannet i scenografi og grafik i 1980. Som scenograf spænder han genremæssigt over et bredt repertoire fra "Fremmedføreren" på Odense Teater 1987 over "Rigtige piger" på Nørrebros Teater 1997 til Sebastians musical "Klokkeren fra Notre Dame" på Folketeatret 2004. Ud over sin teatervirksomhed har Neergaard arbejdet med scenografi på film og tv og udstillingsdesign, bl.a. til Arkitekturbiennale i Venezia og til ombygning af Københavns Bymuseum. Han er bror til teaterinstruktøren Jesper de Neergaard og fætter til scenografen Peter de Neergaard.