Nikolaj Cederholm
Født: 15-1-1963 i Allerød

Biografi
Nikolaj Cederholm, dramatiker, instruktør, teaterdirektør og skuespiller, er søn af ingeniør Poul Erik Cederholm og fagforeningsformand Tatjana Elizabeth Cederholm (f. Rieffestahl). Han blev uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1986. Allerede i 1979 var han medstifter af teatergruppen Dr. Dantes Desperate Renovations Show og fortsatte i Allerød inden han i 1992 overtog ledelsen af Aveny Teatret, som derefter blev kaldt Dr. Dantes Aveny. Med et tidsbevidst repertoire stod han som teaterleder i spidsen for generationsskiftet i dansk teater ved årtusindskiftet og gjorde Dr. Dantes Aveny til det unge københavnerpublikums foretrukne scene. Nikolaj Cederholm indførte bl.a. teaterkoncert-formen med "Gasolin' - en teaterkoncert" (1994) og igen med "Ned på jorden" (1997). I 2001 sluttede han efter eget valg Dr. Dantes æra på Aveny Teatret med den lidt nostalgiske komedie "Lillerød". Efterfølgende har han ledet et forsøg på fornyelse af Tivolirevyen 2003 og har virket som instruktør af bl.a. hans egne spektakulære projekter "Simon" (2004) og "Verdenshistorien" på Østre Gasværk . Nikolaj Cederholm instruerede i 2005 Line Knutzons "Guitaristerne" på Mungo Park og i 2006 hendes dramatisering af Simone de Beauvoirs roman "Alle mennesker er dødelige" på Det Kongelige Teater. Nikolaj Cederholm er samlevende med scenograf Mia Stensgaard (f. 13-11-1972).


Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
Dr. DipManuskript

Har arbejdet med følgende 1 julekalendere:
Juletestamentet (1995,1999)Manuskript, Instruktion

Link til yderligere info:
https://www.allthatmanagement.dk/atm/klient.php?kid=49&tid=1&lang=en&p=cv