Anders W. Berthelsen
Født: 28-9-1969 i Rødovre

Billede af Anders W. Berthelsen Billede af Anders W. Berthelsen Billede af Anders W. Berthelsen
Biografi
Anders Wodskou Berthelsen, skuespiller og instruktør, voksede op i Kolding som søn af sælger Erik Berthelsen og hustru zoneterapeut Jane W. Berthelsen. Efter basisår på EFGs levnedsmiddeluddannelse blev han uddannet ved Statens Teaterskole i årene fra 1990 til 1994. Allerede i 1992 medvirkede han på Dr. Dantes Teater i stykket "Jagten". Efter en række teater- og tv-roller debuterede han på film i 1996 i filmen "Portland". I 1999 så vi ham i den tredje dogmefilm "Mifunes sidste sang" og han slog et smut forbi Nørrebro i "Pizza King" samme år. I 2000 spillede han rollen som den kejtede præst til UG i Lone Scherfigs "Italiensk for begyndere" og han medvirkede i 2001 i "Fukssvansen" og i "Kongekabale" 2004. Han er uden tvivl mest kendt som den lidt rå og egocentrerede René i DR's serie "Taxa" som gik i 1997-1999 og senere i rollen som Palle i TV-serien "Krøniken". Han har haft teaterroller bl.a. på FÅR 302, Betty Nansen Teatret, Sceneriet, Bellevue Teatret, Rialto Teatret, Edison og Privat Teatret. I 2004 spillede han på Husets Teater i "Kopier" og i 2005 på Folketeatret i "Forlad os vores skyld" og samme år i "Norén" på Betty Nansen Teatret. I 2006 debuterede han på Det Kongelige Teater i "Kat på et varmt bliktag". I 2010 har han sammen med Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby opført showet "Tre lede stjerner" på Bellevue Teatret. Anders W. Berthelsen modtog i 1999 Reumertprisen for bedste mandlige birolle for "Personkreds 3" på Edison og han blev kåret til Årets mandlige tv-skuespiller ved Tv-festival 2004 og igen i 2005 for rollen i "Krøniken". Anders W. Berthelsen blev i foråret 1999 gift i Sankt Lukas Kirken på Frederiksberg med regissør, produktionsleder Christina Pind Rasmussen (23-11-1971).


Har arbejdet med følgende 3 film:
Ser du månen, Daniel (2019)Co-instruktion
Lykkelige omstændigheder (2022)Instruktion
Bamse (2022)Executive Producer, Manuskript konsulent

Link til yderligere info:
https://www.allthatmanagement.dk/atm/klient.php?kid=154&tid=1&lang=en&p=cv