Gösta Bernhard Byhmar
Født: 26-9-1910 i Västervik, Kalmar län, Sverige
Død: 4-1-1986
Gravsted: Norra begravningsplatsen, Stockholm, Sverige

Biografi
Karl Gösta Bernhard Byhmar (født Nilsson), svensk skuespiller, filminstruktør og manuskriptforfatter, voksede op hos moderen, som ejede et bageri i Västervik. Han fik interesse for at optræde i Folkets Park, der om sommeren bød på teater og anden underholdning. Han fik roller som statist, forfattede selv sine tekster - ofte med inspiration samt ideer fra Karl Gerhard. Gösta Bernhard flyttede til Stockholm i 1930, hvor han snart traf Stig Bergendorff - og sammen lavede de i 1932 revyen "Glad såsom fisken". Parret overtog i 1941 Casinoteatern , som de drev med stigende succes til 1955. Derefter drev de Blancheteatern til det blev revet ned i 1961 og siden et par abc-teatre i den gamle Regina-biograf i Stockholm. Fra 1959 var han chef for Liseberg-teatret i Göteborg og han virkede tillige som skuespiller. Han turnerede med Riksteaterni flere sæsoner, bl.a. i titelrollen i Holbergs "Jeppe på Bjerget" og Tevye i Sholem Aleichems "Spillemand på en tagryg". Han skrev manuskripter og var instruktør på adskillige film, bl.a. "Passer passer hund" fra 1952 med Dirch Passer, Alice Babs, Ulrik Neumann, Svend Asmussen, Sigrid Horne-Rasmussen samt Inge Østergaard. Gösta Bernhard modtog Teaterforbundets guldmedalje for sit virke.


Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Tivoli-Revyen (1978)Musik