Kenneth Knudsen
Født: 28-9-1946 i København

Biografi
Kenneth Knudsen, keyboardspiller og komponist, der er søn af fabrikant Otto Knudsen (død 1976) og direktør Kamma Knudsen, født Jørgensen (død 2008) begyndte som jazzpianist i 1961 og spillede bl.a. med Trio 651/2 og Coronarias Dans. Fra 1972 arbejdede han overvejende med elektrisk fusionsmusik, bl.a. i grupperne Secret Oyster, Entrance og Anima. Siden begyndelsen af 1970'erne har han medvirket på indspilninger med bl.a. Palle Mikkelborg, Niels-Henning Ørsted Pedersen og Sebastian, og på indspilninger med egne kompositioner har han siden begyndelsen af 1980'erne arbejdet med elektroniske keyboards og computerteknologi. Han blev den 22. marts 1987 gift med fotograf Stine Heger (f. 21-10-1955).


Har arbejdet med følgende 5 film:
Strømer (1976)Musiker
Vil du se min smukke navle ? (1978)Musiker
Gummi Tarzan (1981)Musik
Isfugle (1983)Musik
Drengen der forsvandt (1984)Musik