Wisti Kjær
Født: 21-1-1945
Død: 30-4-2008
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Wisti Kjær, chefpilot I Mærsk Helicopters, blev som 18-årig uddannet som kommis. Så fulgte 7 år i forsvaret, hvor han på et tidspunkt fik en helikoptertur. Dette medførte, at han besluttede at ville være pilot, hvorfor han i sin fritid uddannede sig som trafikflyver. I 1970 startede han som pilot og flyveinstruktør, og snart blev helikopterflyvning hans levevej. I 20 år var Wisti Kjær ansat i Mærsk Helicopters, hvor han det meste af tiden var chefpilot. I sine 33 år som pilot fløj han 17000 timer, hvoraf de 3700 blev fløjet som instruktør på over 30 forskellige flytyper. I filmen "Brand-Børge rykker ud" var han helikopterpilot. Da Mærsk Helicopters lukkede, tog Wisti Kjær en rask beslutning og blev webdesigner og startede sin egen virksomhed Webitall. Firmaet var bl.a. baseret på hans mange kontakter indenfor off-shore og flyvning.