Preben Zahle
Født: 2-4-1913 i Frederiksberg
Død: 19-4-1961
Gravsted: Asminderød Kirkegård - Nordsjælland

Biografi
Preben Bengt Zahle, tegner, var søn af overretssagfører Holger Zahle og Esther Agnete Arne-Petersen. Han var elev af P. Rostrup Bøyesen 1935-36 og studerede i London og Paris 1936-38. Preben Zahle, der tegnede i en frisk og levende streg, var navnlig under besættelsen en ofte benyttet illustrator. De tidlige tegninger var tættere med en federe streg og brug af tusch, senere blev stregerne spinkle, nervøse og flygtige. Kvindeskikkelserne, lidt dekadente damer i lette gevandter, minder om sydlandske odalisker. Sammen med forfatteren Ole Juul rejste Preben Zahle en tur på 40.000 kilometer i Orienten i jeep, som er beskrevet i bogen "Inch-Allah". Han blev gift den 20. august 1943 i Skovshoved med Karen Margrethe Simonsen (10-11-1917)


Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Vi går frem - Helsingør-Revyen (1942)Dekorationer